En kunsterisk vejviser til Broagerland

En kunstnerisk vejviser til Broagerland

Når man nærmer sig Broagerland, kan Broager Kirkes to karakteristiske tårne ses på lang afstand. Men kirkens mange besøgende bevæger sig alt for sjældent videre ud på Broagerland. Det vil Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug lave om på. I samarbejde med to nabolandsbylaug, menighedsrådet i Broager og Skov- og Naturstyrelsen har lauget taget initiativ til at opsætte kunstneriske infotavler, som skal vise besøgende vej til områdets vigtigste steder. Det initiativ har LAG Sønderborgs bestyrelse har besluttet at støtte med 65.000 kr.

– Med tilskuddet fra LAG Sønderborg har vi den fulde finansiering af projektet på plads. I løbet af efteråret skal vi så have udformet informationen til skiltene, som vi forventer at kunne indvie den 1. maj til næste år, fortæller landsbylaugets formand, Marianne Tychsen.

Den kunstneriske udformning af skiltene står kunstnergruppen QUARTHEX for. Marianne Tychsen håber, at den kunstneriske tilgang til et praktisk problem kan give ikke bare turister, men også lokale et nyt og anderledes perspektiv på de mange ting, som Broagerland har at byde på.

Den 25.juni 2010

Christian Frederiksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *