Projektforslag fra Iller, Brunsnæs og Gammelgab Landsbylaug

Projektforslag fra Iller, Brunsnæs og Gammelgab Landsbylaug.

Udarbejdet den 30. oktober 2007

Primære område for projektet.

Broager Kommune, som blev etableret i 1922, og som i 2007 kom ind under Sønderborg Kommune, er kendt for sin meget smukke og specielle kirke med de to spir.

Broagerland har fra gammel tid været kendt for sin teglværksindustri, som var noget helt for sig selv i Sønderjylland.

Carthrinesminde Teglværksmuseum, som ligger i vort Lansbylaug, opbevarer maskiner og minder fra den tid, hvor Broagerland havde mange teglværker.

Udover at være et teglværksmuseum benyttes Cathrinesminde til kulturarrangementer, kulturdage, udstillinger, egnsspil, og børnehaver og skoler benytter også stedet. Cathrinesminde ligger i et meget smukt naturområde, omkranset af skov, marker, bakker, Teglværksstien og Gendarmstien og med udsigt ud over Flensborg Fjord.

Den 5. maj 1920 ankom 450 gendarmer fra Kongeåen for at gå patrulje ved den nye dansk- tyske grænse. De trådte nye stier, der blev opkaldt efter dem.

Gendarmstien og Teglværksstien (som har fælles forløb langs Iller Strandvej) er en meget benyttet turistattraktion, udover at den også bliver flittigt brugt af egnens beboere, vandreforeninger, cykkelryttere, ryttere m. fl. Gendarmstien løber fra Padborg til Høruphav, langs Flensborg Fjord i vort område.

På Teglværksstien ser man rester af teglværkernes broanlæg, der som skrotmoler rækker ud i vandet. Før broerne brugte teglværkerne gravede landinger, hvorfra deres produkter blev sejlet ud til de ventende skibe. Spor af disse landinger er forsvundet i landskabet, undtagen et enkelt sted, som vi gerne vil gøre turisterne opmærksomme på.

Fortsætter man ad Gendarmstien/Teglværksstien, støder man på ”Sandkulen”, som vil være særdeles egnet som naturlegeplads, der vil kunne benyttes af såvel beboernes børn, som af børnehaver og skolebørn, samt af beboerne i det sommerhusområde, der ligger lidt længere fremme i Brunsnæs.

Når man ad Gendarmstien kommer til Brunsnæs, ligger der en lille lystbådehavn, hvor jollerne ligger for svaj. Stedet kunne udbygges, så havnen kunne blive mere attraktiv for lystsejlere.

Langs Gendarmstien er der enkelte steder anlagt en ridesti. Denne idé kunne udbygges til glæde for egnens mange ryttere.

De huse, der ligger omkring Catrinesminde, er hovedsageligt huse, der er bygget til teglværksarbejderne med sten fra de 8 teglværker, der har ligget på den korte strækning.

Udover at være et industrihistorisk kulturlandskab er naturen meget afvekslende med skov, enge, marker, skråninger og strande med et rigt dyreliv, såvel i skoven som på markerne samt ved strandene, hvor specielt et rigt fugleliv gør sig gældende.

Naturlegeplads i Sandkulen.

Sandkulen ejes og administreres af Skov og Naturstyrelsen i Gråsten.

Sandkulen er et meget søgt og yndet sted for mange skolebørn. Området er særdeles velegnet for samværet mellem børn og forældre i en skoleklasse, da man altid kan finde et sted med læ, og området er velegnet til leg for børn og barnlige sjæle. Den meget ringe trafik gør, at små børn kan færdes trygt og nærheden af fjorden gør oplevelsen komplet.

Sandkulen bruges af mange pensionister, der soler sig og hygger sig, gerne flere familier ad gangen. Man ser ofte brugere med tyske nummerplader på bilerne.

Sandkulen og den nærliggende strand anvendes ofte om sommeren til badning af personer med anden etnisk baggrund. Det er stedes isolerede beliggenhed de opsøger.

Løbende, gående og cyklende motionister bruger området i stort tal.

Skov- og Naturstyrelsen har i 2006 etableret et primitivt overnatningssted, primært for kano- og kajaksejlere.

Brugere:

Naturlegepladsen vil med stor fordel kunne bruges af de mange skolebørn, der sammen med forældre bruger området.

Sommerhusområdet i Brunsnæs vil ligeledes i sæsonen kunne levere en række brugere blandt de lejere af sommerhusene.

Lokalbefolkningen med deres børn vil ligeledes være brugere.

Da området gennemløbes af en af Danmarks smukkeste motionsstier, vil der i tilknytning til legepladsen passende kunne være redskaber for denne kategori af motionister, der i stort tal gennemløber området.

Placering:

Området er plaget af en stigende kratbevoksning af hybenroser mod vandet og af brombær/blåbærbuske i selve Sandkulen. En Naturlegeplads vil kræve en rydning af disse arealer. Der er, når rydningen er sket, god plads til en naturlegeplads.

Andet:

Området har været stejleplads for lokale fiskere, hvorfor der skal undersøges for

tjærestoffer på legepladsens grund.

Der er ca. 500 m til det nærmeste toilet ved Kroen i Brunsnæs, hvorfor der må påregnes etablering af et primitivt tør-toilet med tank.

Teglværksstien.

Fra Cathrinesminde Teglværk er der en Teglværkssti, der udgår fra Teglværket og ender i Sandkulen. (Sandkulen har i mange årtier leveret sand som magringsstof til områdets teglværker)

Denne sti er meget brugt, men det kan knibe med vedligeholdelsen af de opstillede plancher, og tilgængeligheden, specielt i området omkring Sandkulen kan være vanskelig pga. manglende klipning af græs.

Lauget foreslår derfor, at stien markeres bedre i terrænet og holdes fri for begroning. Dette kan bl.a. gøres ved større brug af området, hvorfor vi foreslår stien knyttet sammen med Feldbjerrestien, der udgår fra ”Den gamle Tjørn” i Brunsnæs. Stien rummer et enestående udsigtspunkt, hvorfra der er meget kort afstand til Teglværksstien.

Vi foreslår derfor, at disse to stier forbindes, da det vil øge brugen af stierne væsentligt og give brugerne en meget stor naturoplevelse.

Lergravsstien:

I lergraven, bag Catrinesminde Teglværk, blev der for ca. 10 år siden etableret en natursti rundt om lergraven. Der var flere steder, hvor der om sommeren var opstillet bænkeborde, hvor frokosten/kaffen kunne nydes i naturen med udsigt til fjorden. Pga. manglende arbejdskraft på Teglværket, er denne sti langsomt groet til og trænger meget til en kærlig hånd, hvis den ikke helt skal forsvinde.

På vores brugermøde i Lauget kom det klart frem, at man savnede stien og de bænkeborde, der de seneste år ikke har været stillet op.

Lauget foreslår derfor, at Lergravsstien genetableres.

Landingen:

På Teglværksstien er der omtalt Jessens Landing. Ovenstående billede viser landingen med de tømmerslåede og opstablede drænrør, parat til afskibning. Det er sket i fladbundede joller, der fra landingen har sejlet materialet ud til den jagt, der har smidt anker ud for landingen. En omladning fra jollen til det opankrede skib var så nødvendig.

Næsten alle teglværker langs Iller Strand har haft en sådan landing. Billedet er måske det eneste billede i Danmark, der viser en landing, og det fantastiske er, at der stadig er tydelige spor i terrænet af omtalte landingen.

Landsbylauget foreslår, at grunden erhverves, og der på stedet etableres en oplevelsesudstilling, knyttet til Museumsteglværket, som viser transporten fra land til skib, før de mange udskibningsbroer (med moler mod landsiden) blev lavet. Disse moler findes ud for hvert enkelt teglværk den dag i dag.

Man kunne ud fra fotografiet genskabe en landing med en fladbundet jolle og man kunne få placeret sten og drænrør klar til udskibning.

En billigere løsning vil være stenene som blikfang, kombineret med en planceudstilling af den tid, hvor landingen var et nødvendigt led i afskibningen af produktionen.

Landsbylauget er af den mening, at dette unikke stykke industrihistorie fortjener at blive en del af områdets oplevelsesverden.

Andet:

Landsbylauget er ikke i tvivl om, at denne del af projektet kræver museumsfaglig bistand fra Teglværksmuseet.

Grunden er privatejet med særlig matrikel.

Travestier i Sønderborg Kommunen

Ville det ikke være en rigtig god idé, hvis der i Sønderborg Kommunen fandtes 50-60 forslag til spadsererturer, hvor hver enkelt tur lige kunne printes ud fra computeren med kort, hvor ruten er indtegnet med diverse støttende forklaringer til den rute man har valgt at gå. Man skal kunne trække oplysninger ud på flere niveauer, alt efter om man er turist eller om man er fastboende.

Turene skal kunne supplere de turer vi kender fra statsskovene, fra Gendarmstien og visse historisk betingede turer på land og i by, som er beskrevet i brochurer, der kan hentes på turistbureauer og museer osv.

Turene er tænkt til motionister og til turister, af en varighed på 1 – 2 timer. Derfor er længden på turene tilstræbt på 5 til 10 km.

Det kunne være historiske oplysninger, små udsigtshenvisninger, naturoplysninger og andet, der kan gøre turen afvekslende og lærerigt. Turene skal gerne være på en varighed af 1 eller 2 timer. Altså 5 til 10 km, så det giver motion, oplevelse, oplysninge og afveksling.

Hvad vil det kræve?:

Vi forestiller os, at man i hver af de gamle kommuner finder lokalkendte travere, motionister, idrætsledere, der på et kort over området indtegner en række turer af omtalte længde. Turene skal tilstræbes som rundture, hvor man i mindst mulig omfang skal frem og tilbage af samme rute. Kan den samme tur halveres, og tages af to omgange efter eget skøn, vil det være fint. Trafikerede veje søges undgået i den udstrækning det er muligt. Man markerer parkeringsmuligheder, toiletsteder, udsigtspunkter og andet relevant.

Turforslagene sendes til områdets lokalhistoriske arkiv, der så opfordres til at markere og nummerere punkter på ruten, hvor de finder det oplagt at knytte en omtale til. De laver en tekst til hvert punkt evt. med billede fra arkivet.

Efterfølgende/samtidig sendes forslagene til Danmarks Naturfredningsforening, som kan knytte særlige naturmæssige oplysninger til den enkelte rute.

Er det oplagte for ruten, kan det indsamlede gå til et menighedsråd (hvis man kommer forbi en kirke, kirkegård), geologiforeningen(hvis der forekommer særlige geologiske forekomster), til lodsejeren, hvis turen går via en markvej, gennem en privat skov, til turistforeningen (hvor kan man købe sig en is eller få en kop kaffe ) osv. osv.

Når turen er færdigudviklet, indtegnes den på et kort (der indhentes tilladelse på geodætisk Institut og betales for omkostningerne) Kortet forsynes med tegn for parkering, nummererede boller for de trykte oplysninger.

De trykte programpunkter, der gerne må indeholde ældre fotos af det man passerer på turen sendes til endelig godkendelse hos de implicerede parter, før det lægges ud på nettet til fri afbenyttelse. Turen og anvisningerne kan så printes ud.

Der udarbejdes piktogrammer for hvad der vil være smart at undgå. Nogle strækninger kan være meget lerede efter længere tids regnvejr. Nogle ture er bedre i stærk blæst end andre. Graden af trafikerede veje kan angives osv. Altså praktiske ting for brugerne at tage med i betragtning, når man skal vælge tur.

Der sørges for, at nødvendige ændringer indarbejdes løbende.

Et sådant arbejde kan kun lade sig gøre, hvis der er en ankermand, en konsulent for landsbylaugene.

Vi forestiller os, at turene ligger på Sønderborg Bys hjemmeside, på Arkivsamvirkets hjemmeside og på turistforeningens hjemmeside.

Der vil ikke være materiale, der skal trykkes og udleveres eller hentes i bokse undervejs. Brugerne har selv udgiften ved at printe det ud.

En udvidet version kan gå gennem mobiltelefonen, der sammen med en GPS kan støtte de gående på ruten.

Opgaven vil passe som fod i hose til TRIM konceptet. Måske kan der skaffes fondsmidler til det, hvis ikke de midler som ligger i Ladsbylaugene er tilstrækkelige.

Fremsendes til vedtagelse

Torben Nielsen

Formand for Landsbylauget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *