Referat 25-11-2009
REFERAT
Fra bestyrelsesmødet den 25. november 2009,
der blev afholdt hos Klaus Bonde-Poulsen, Illerstrandvej 19.
Mødt var: Dorte Christensen (DC), Holger Horne (HH), Klaus Bonde-Pousen (KB)og Christian Frederiksen (CF).
1. Vedrørende etablering af en legeplads i Sandkulen.
Der foreligger tegninger og prissatte investeringer over projektet. Der skal nu foretages en række initiativer, for at komme videre.
- KB sender en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen for at få tilladelse til at lave en naturlegeplads, der kommer til at vedrøre matr. 122 og 317.
- Når denne tilladelse er ankommet, skal KB ansøge ved Miljøcenteret i Ribe vedrørende bebyggelse indenfor strandbeskyttelseslinien.
- Sideløbende med dette, skal der forsøges skaffet skriftlige anbefalinger til projektet fra Broager Skole, Børnehaverne i Broager og dagplejen i Broager. CF vil påbegynde de nødvendige sonderinger.
- Når de nødvendige tilladelser og anbefalinger er i hus, skal hele projektet sendes til koordinator Martin Brunsgaard i Åbenrå, der så vil formulere ansøgninger til de nødvendige midler. Vi taler her om en størrelsesorden på en lille million.
