Spring til indhold
BIB

Referat fra generalforsamlingen oktober 2017

Referat fra BIB´s – Generalforsamling mandag den 26.10.2017 kl. 19,45

Dagsorden:

1 Velkomst ved formanden

Efter spisningen bød formanden Henning Rasmussen velkommen til de 20 fremmødte.

2 Valg af dirigent

Carsten Novrup

3 Valg af referant

Hans Peter Novrup

4 Bestyrelsens beretning

BIB Generalforsamling 26.10.2017

Bestyrelsens beretning

Vi har i årets løb haft 3 bestyrelsesmøder + en del møder omkring vores

triatlonarrangement.

Sidste år afsluttede nyttejobberne rydningen af Sandkulen og nogle af

lerskrænterne. Vi ville så gerne have rodfræset området i sandkulen, men det vil

Skov- og Naturstyrelsen ikke tillade. Vi håber nu på, at vi kan få en ordning igennem

i den lokalplan for hele området, der bliver taget hul på til foråret.

Affaldsindsamlingen gik igen fint – og traktementet blev refunderet af kommunen,

og efter aftale med dem indkøbte vi ekstra pølser og drikkevarer, der gik videre til

Grundejerforeningens strandrensning. Grundejerforeningen har rettet henvendelse

til os omkring udveksling af bestyrelsesreferater. Vi har tilbudt dem, at de kan få et

link, så de kan lægge deres referater på vores hjemmeside – og der kan de jo også se

vores. Det afgør de på næste bestyrelsesmøde.

Vi har igen i år haft 2 fællesmøder for landsbylaugene på Broagerland, hvor vi

orienterer hinanden om, hvad der rør sig, og hvad vi evt kan samarbejde om. Den

lille arbejdsgruppe (2 fra Smøl +Torben C og jeg) har arbejdet på muligheden for at

opføre shelters rundt om på Broagerland. Det er gået fint – kommunen har godkendt

vort oplæg og har overtaget projektet. Der er indtil nu opsat 3 af i alt 8 stk. 1 i

Sandkulen og der kommer en mere. Vi gik så videre med udskiftning af bænke rundt

om, samt udskiftning af bord/bænkesæt. Kommunen betaler bord/bænkesættene,

mens vi indhenter sponsorer til bænkene, hvoraf nogen er nye steder som

fordybelsesbænke.

Landsbylaugene aftalte sammen med Cathrinesminde Teglværksmuseum, at vi

ville lave et event i uge 30 (spejderugen). Det viste sig så, at det kun blev Smøl og

os, der i sidste ende deltog. Det blev en stor succes, selv om der ingen spejdere kom.

Besøgstallet blev mere end fordoblet og cafeen tjente over 10.000 kr til

museumskassen. Vi er blevet enige om, at gentage arrangementet næste år, men kun i

4 dage. Det bliver i uge 29.

Jeg sagde sidste år, at jeg ad omveje havde erfaret, at der i år ville blive udført

asfaltarbejde på Slotsvej og Klør-Fire og at vi ville lægge pres på kommunen for få

lavet en del på Illerstrandvej. Efter flere henvendelser fik jeg at vide, at der ikke var

noget asfaltarbejde planlagt i vores område i år – alligevel har man nu asfalteret den

nederste del af Slotvej.

Vi har haft et par enkelte henvendelser vedr vindmøllen i Iller. Man var utilfredse

med, at vi ikke havde protesteret imod opførelsen. Torben C og jeg tog et møde med

dem og forklarede dem, at vi af kommunen var blevet orienteret om

byggeansøgningen, og at bestyrelsen var glade for at kommunen orienterede os. Vi

var enige om, at det ikke var noget vi skulle kommentere eller blande os i. For det

første er begge parter vores medlemmer og for det andet er sagen kørt efter reglerne

med indsigelsesfrister mv. Beboerne var tilfredse med redegørelsen og samtid tilbød

vi at arrangere et møde mellem beboerne i Iller og Frode Sørensen (formand for

Teknik-og Miljø) omkring trafikforholdene i byen. Mødet er afholdt og vi forventer

så et udspil fra kommunen.

Jeg har været deltager i projektgruppen omkring etablering af et medborgerhus i det

gamle rådhus i Broager. Det var et stort tilløbsstykke, da det blev indviet den 7. april

i år og ved vort sidste fællesmøde for landsbylaugene på Broagerland, som blev

holdt i huset, havde vi inviteret formand og sekretær for Broagerhus. De var helt

tilfredse med hvordan det foreløbig kører.

Det er ikke kun bestyrelsen, der har været i arbejdstøjet. Henrik fra Iller gl skole

fortsætter projekt ”kunsten at lave ingenting”, Fordybelsesprojekt – der nu er

blevet til en gruppe, hvor begge vores Torbener deltager. Der er der de tidligere

omtalte fordybelsesbænke kommer ind i billedet.

Så har vi jo haft vort triatlonstævne, men da den store drivkraft her er Gerhard, vil jeg bede ham om at tage over for orientering omkring stævnet og status for

cykelfærgeprojektet – dog vil jeg forinden takke Lisbeth og Hans Jørgen for den nye ”gl” tjørn, som blev indviet af borgmesteren som opstart til triatlonstævnet. Den ser ikke godt, men den er ikke død, så vi glæder os til foråret, når den springer ud.

En stor tak til alle i bestyrelsen – og de tilknyttede – for et stort stykke arbejde og

jeres måde at være på. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Jer. Hermed

overlader jeg beretningen til debat.

I tilknytning til formandens beretning, berettede tovholder for BIB Triatlon og

Færgeprojektet, Gerhard Jacobsen, om dette.

BIB-Triatlon blev gennemført til alles tilfredshed, og bl.a. på baggrund af positive

tilbagemeldinger, planlægges det også afholdt i 2018, - ( lørdag den 2. juni).

I Færgeprojektet arbejdes der efter en forretningsplan, i den forbindelse er der i

Sønderborg kommune ansat en medarbejder ( i en periode).

5 kommuner på den anden side af grænsen er positiv involveret og støtter op om

færgeprojektet.

Brunsnæs Bro renoveres – så den er brugbar i 2018.

Beretningen blev godkendt.

5 Kassererens beretning og regnskab

Beretningen blev godkendt

6 Indkomne forslag ( til formanden senest 8 dage før)

Ingen forslag

7 Valg

Til bestyrelsen - Genvalg af:

Torben Wridt

Jan Jessen

Gerhard Jacobsen

Suppleanter – Genvalg af:

Morten Petersen

Hans Peter Novrup

Bilagskontrollanter

Erik Lorenzen

Heike Horne

8 Eventuelt

Div. omkring vedligeholdelse af bl.a. Gl. Færgevej – Kejserdom // Sønderborg

kommune !. Der er meget vand på disse veje ( som ikke asfalteret ).

Praktisk nabohjælp – herunder især til ældre beboere, eks.vis med transport -

smutture til og fra Broager, m.m..

Referant: Hans Peter Novrup Dirigent: Carsten Novrup